Sankt Martin af Tours, biskop

Vi kender alle fornemmelsen af at stå ved en vej, der pludselig deler sig. Måske husker I, hvordan man som barn kunne stå ved en lufthavn og se flyene lette – de tunge maskiner, der trodser tyngdekraften og forsvinder ind i det uendelige blå. Benjamin Vo elskede den fornemmelse. Han var en dreng, hvis sind var som et fly, der altid var klar til take-off: altid nysgerrig, altid på vej mod nye højder af viden, altid med blikket rettet mod, hvordan tingene kunne forbindes. Han var en dreng, der elskede logikken i en Boeing 737, og som fandt en særlig glæde i at forestille sig sit eget 'Con Chim Airlines'. Det var ikke bare en leg; det var et udtryk for en sjæl, der altid rakte ud efter det, der var større end ham selv.

I dagens evangelium møder vi ti mænd, der lider under en frygtelig sygdom. De står på afstand, som loven krævede det dengang, og råber deres nød til Jesus: 'Jesus, Mester, forbarm dig over os!' De er isolerede, adskilte fra deres familier, adskilte fra det liv, de engang kendte. De er fanget i en tilstand, hvor de ikke længere kan røre ved dem, de elsker. Og Jesus helbreder dem. Men læg mærke til, hvad der sker bagefter. Kun én vender tilbage. Kun én, en samaritaner, en fremmed, ser tilbage på det, der er sket, og falder på knæ for at takke. De ni andre forsvinder ind i deres nye liv, måske så optaget af deres egen sundhed, at de glemmer Kilden til deres helbredelse.

Vi lever i en verden, der ofte minder om de ni. Vi har travlt. Vi løber hurtigt. Vi glemmer at stoppe op og sige tak for det, der er givet os, selv når det, vi har fået, er blevet taget fra os igen. For fire måneder siden, den 13. juni, mistede I, Thao og Alan, jeres søn. Ryan mistede sin bror. Og jeg ved, at i dag, hvor vi fejrer Sankt Martin af Tours – en helgen, der delte sin kappe med en tigger – føles det, som om jeres egen kappe er blevet revet fra hinanden af sorg. Men måske er det netop i denne splittelse, at Guds nåde bliver synlig.

Lad os tale sandt om denne smerte. Det er ikke en svaghed at føle, at jeres hjerter er som det tørre land i dagens salme. Det er ikke en mangel på tro, at I indimellem føler jer som de ni, der måske ville have råbt 'hvorfor?' i stedet for 'tak'. Sorgen er ikke en fejl i jeres tro; den er beviset på jeres kærlighed. Når I ser Bens sko ved døren, eller når I tænker på hans evne til at giggle af ren glæde, når han talte om sine flydrømme, så er det ikke et nederlag at græde. Det er en anerkendelse af, at det liv, han levede, var en gave, der var så stor, at den ikke kan rummes uden tårer.

Jeg ved, at der er en stemme, der hvisker til jer i de stille timer. Den hvisker om skyld. 'Var der noget, jeg kunne have gjort? Kunne jeg have været hurtigere, klogere, mere opmærksom?' Jeg beder jer, hør dette i dag: Sygdom er aldrig en straf. Gud sidder ikke i himlen og fører regnskab over jeres omsorg. Han er ikke en dommer, der leder efter fejl. Han er den gode hyrde, der går med jer gennem den mørke dal. Det, der skete med Benjamin, var ikke jeres skyld. Det var ikke et svigt fra jeres side. I har elsket ham med en renhed, som han mærkede hver eneste dag. I er frie. I er ikke anklagede; I er elskede.

Benjamin var en dreng, der forstod nådens logik. Husker I, hvordan han tilbød at give hele sin opsparing for at hjælpe sin onkel William? Han knuste ikke sparegrisen. Han tømte den ikke med larm. Han rakte den blot frem, åben og fuld af en drengs rene vilje til at give alt, hvad han ejede. Det var ikke en transaktion. Det var et offer. Det var et hjerte, der var så stort, at det ønskede at give alt for at lindre en andens smerte. Den godhed, den offervilje, er ikke forsvundet fra verden. Den flyder videre, ligesom det friske vand i den brønd i Vietnam, der bærer hans navn, og som nu giver liv til dem, der tørster. Det er Bens arv: at hans kærlighed stadig arbejder i verden.

Jesus siger til den taknemmelige samaritaner: 'Stå op og gå; din tro har frelst dig.' Det er ikke en frelse, der fjerner lidelsen her og nu, men en frelse, der giver os håb om det, der skal komme. Benjamin er nu i 'Banquet of Heaven'. Han er hos Faderen, og han ser jer med det samme smil, som I kender så godt. Han er ikke tabt; han er blot gået forud til den middag, hvor ingen længere sørger, og hvor hver tåre bliver tørret af. Han står der sammen med andre unge sjæle, som den hellige Carlo Acutis, der også levede kort, men hvis hjerter brændte af kærlighed. De står der som vidner om, at livet ikke ender, men forvandles.

Ryan, min dreng, jeg ved, at du savner din bror, din bedste ven. Jeg ved, at du tænker på jeres fælles drømme og på de fly, I ville spotte sammen. Husk, at båndet mellem jer ikke er klippet over. Det er forankret i Guds evighed. Benjamin hepper på dig fra den anden side. Han ser dig, han kender din sorg, og han ønsker, at du skal leve dit liv med det samme mod og den samme nysgerrighed, som han havde. Du skal ikke være stærk for to. Du skal bare være dig selv, vide at du er elsket af Gud og af din bror, der nu ser dig med en kærlighed, der er større end nogensinde før.

Paulus skriver i dagens læsning til Titus: 'Men da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til mennesker blev åbenbaret, frelste han os.' Det er denne godhed, vi må holde fast i. Når verden føles kold og uretfærdig, må vi huske, at Guds godhed er den eneste sande virkelighed. Den er stærkere end døden. Den er stærkere end sorgen. Den er det fundament, I står på, selv når jorden skælver.

Så hvad skal I tage med jer, når I går ud af døren i dag? Gør en lille ting i Bens navn. Det behøver ikke være stort. Det kan være at smile til en fremmed, at lytte til en, der har brug for at blive hørt, eller blot at sende en stille tanke opad, når I ser et fly på himlen. Lad hans godhed fortsætte gennem jeres hænder. Hold fast i det håb, der aldrig skuffer. I er aldrig alene, for Guds kærlighed er større end det savn, I bærer på. Må jeres hjerter finde hvile i den visshed, at Benjamin er i Guds hånd, og at I er forbundet med ham for evigt. Må I, som Sankt Martin, finde styrken til at give af jer selv, selv når I føler jer fattige, for i den gave ligger der en rigdom, som verden aldrig kan tage fra jer. I er Guds elskede, og Benjamin er Guds elskede. Og i den kærlighed er vi alle forbundet, nu og for evigt. Amen.