Festen for de hellige ærkeengle Mikael, Gabriel og Rafael

Vi kender alle den følelse af at stå midt i en travl lufthavn, hvor lyden af jetmotorer, der letter, blander sig med den konstante summen af mennesker, der er på vej et sted hen. Man ser op mod de store glaspartier, og for et øjeblik forsvinder alt det jordiske. Man ser flyene stige op, bryde gennem skyerne og forsvinde ind i det uendelige blå. For Benjamin Vo var dette ikke bare en lufthavn; det var et tempel for hans nysgerrighed. Han elskede at se flyene – de store Boeing 737-maskiner, som han kendte ud og ind – og forestille sig, hvordan det var at være deroppe, hvor himlen åbner sig. Der er noget ved et fly, der letter, som minder os om, at vi ikke er bundet til jorden for evigt.

I dagens evangelium hører vi om Nathanael, der bliver kaldet af Jesus. Jesus ser ham under figentræet, længe før han overhovedet er kommet hen til ham. 'Jeg så dig,' siger Jesus. Det er en sætning, der kan skære gennem alt det mørke, vi bærer på. At blive set. At blive kendt, ikke bare for det, vi gør, men for hvem vi er i vores inderste kerne. Benjamin blev set. Han blev set af jer, hans familie, med en kærlighed, der var så stærk, at den kunne bære alt. Og i dag minder englene os om, at han stadig bliver set. Han er ikke forsvundet ind i intetheden; han er trådt ind i det lys, hvor intet længere er skjult.

Vi taler i dag om ærkeenglene – Mikael, Gabriel og Rafael. De er Guds budbringere, dem der bygger bro mellem himmel og jord. I dagens læsning fra Daniels Bog ser vi tronerne blive sat frem, og den Gamle tager plads. Det er et syn af overvældende majestæt, af ild og lys. Det er her, Benjamin nu befinder sig. Han, der var så optaget af sky-infrastruktur og teknologi, har nu fået indblik i den virkelige 'sky', Guds egen herlighed. Han er ikke længere begrænset af fysikkens love eller af en krop, der blev træt. Han er hos ham, der gav ham livet.

Jeg ved, at der for jer, Alan og Thao, og for dig, Ryan, er dage, hvor savnet føles som en mur af tavshed. Det er tre måneder siden, Benjamin vendte hjem, og verden er fortsat, selvom jeres verden har måttet finde en helt ny rytme. I husker måske hans smil, når han legede med sine koder, eller hvordan han altid var den første til at sige 'Godmorgen, far'. Det er små ting, men det er de ting, der udgør et liv. Og når sorgen rammer, kan tankerne nogle gange lede efter svar, der ikke findes. Man kan komme til at spørge sig selv, om man kunne have gjort noget anderledes. Lad mig sige det til jer så klart, jeg kan: I har intet at bebrejde jer selv. Sygdom er ikke en straf, og det er ikke et svigt fra jeres side. I har elsket ham med en kærlighed, der var så ren, at den spejler Guds egen. I er ikke blevet ladt alene, og I bærer ikke på nogen skyld. Den sten skal I lade ligge her ved altret i dag.

Benjamin var en dreng, der vidste, hvad det ville sige at give. Han tilbød sin opsparing for at hjælpe sin onkel, ikke for at prale, men fordi hans hjerte var indstillet på barmhjertighed. Det var et offer, der blev givet i det skjulte, og det er netop sådanne handlinger, der bliver husket i himlen. Han var en dreng af lys. Og nu, hvor han er hos ærkeenglene, er han stadig med jer. Han er med dig, Ryan, når du ser op på himlen, og han er med jer, forældre, i hvert et minde, der dukker op som en uventet gave.

Vi lever ofte, som om himlen er langt væk. Men evangeliet siger noget andet. Jesus taler om himlen, der åbner sig, og englene, der stiger op og ned. Det betyder, at forbindelsen aldrig er brudt. Når I beder, når I tænder et lys, når I blot sidder i stilheden og mærker savnet, så er I i kontakt med ham. Han er ikke langt væk. Han er hos den, der er kilden til alt liv. Han er hos Gud, som ser os alle, ligesom han så Nathanael under figentræet.

I dag vil jeg bede jer om at tage én ting med jer ud af døren. Det behøver ikke være stort. Måske er det bare at se op på himlen, når I går ud, og huske, at Benjamin er en del af det lys, der aldrig går ud. Måske er det at sige et lille ord til ham, som om han stod lige ved siden af jer, for i troen er han lige så levende, som da han sad ved jeres side. Han er hos Gud, og han venter på jer. Han er en del af den store familie, som englene beskytter. Lev i det håb. Lad det håb være stærkere end sorgen. For kærligheden, som Benjamin gav jer, er den samme kærlighed, der holder universet sammen. Og den kærlighed vil aldrig, aldrig svigte jer. Han er jeres dreng, nu og altid, indhyllet i Guds uendelige nåde. Amen.