I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.
Herre, forbarm dig. Kristus, forbarm dig. Herre, forbarm dig.
Vi kender alle den fornemmelse, når vi står ved en vej eller en sti, og vi pludselig mærker, at vi er faret vild. Måske er det ikke et fysisk sted, men en tilstand i hjertet – en følelse af at stå ved siden af vejen, som den blinde mand i dagens evangelium, mens livet suser forbi os i en fart, vi ikke kan følge med i. Han sad ved vejkanten i Jeriko, en mand hvis verden var begrænset af mørke, en mand der var henvist til at lytte til verden frem for at se den. Han hørte mængden, han hørte støjen, han hørte, at Jesus af Nazaret gik forbi. Og i det øjeblik, midt i sin isolation, råbte han: 'Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!'
Benjamin Vo var en dreng, der elskede at se. Han elskede at observere verden – fra de tekniske detaljer i en cloud-infrastruktur til de præcise linjer i de fly, han spottede med sin far. Han var en dreng, der ikke blot så verden, men som ønskede at forstå den, at bygge i den og at forbinde sig med den. Han bar på en nysgerrighed, der var som et lys, der aldrig slukkedes. Og alligevel, fem måneder efter at Benjamin vendte hjem til Gud, ved jeg, at I, Thao og Alan, og du, lille Ryan, kan føle, at I nu sidder ved vejkanten. I ser verden fortsætte, flyene letter stadig, solen står op, men det er, som om en del af jeres eget syn er blevet formørket af et savn, der er så stort, at det føles som en mur.
I dagens første læsning fra Johannes’ Åbenbaring hører vi en advarsel til kirken i Efesus: 'Du har forladt din første kærlighed.' Det er en hård dom, men den er også en invitation. Det er en opfordring til at huske, hvor vi startede, og hvad der var det vigtigste. Benjamin var en dreng, der aldrig forlod sin første kærlighed. Han var en dreng af en utrolig renhed. Husker I, hvordan han som tolvårig, uden at nogen bad ham om det, tilbød at give hele sin opsparing for at hjælpe sin onkel William, der var ramt af sygdom? Han knuste ikke sparegrisen, han tømte den ikke med larm – han tilbød. Det var et offer af kærlighed, en drengs rene ønske om at bære en andens byrde. Det viser os, at kærligheden aldrig er passiv. Den er altid på vej mod den anden. Benjamin forstod, at det, man giver væk, er det eneste, man virkelig ejer.
Jeg vil tale til jer om noget, der ofte tynger forældre i stilhed. Den hviskende stemme, der siger: 'Var der noget, jeg kunne have gjort? Kunne jeg have set noget før?' Jeg beder jer, lad os i dag løfte den sten fra jeres hjerter. Sygdom er aldrig en straf, og det er aldrig jeres skyld. Gud sidder ikke i himlen og fører regnskab over jeres omsorg som en dommer, der leder efter fejl. Han er den gode hyrde, der ser jeres kærlighed, hver eneste dag. Det, der skete med Benjamin, var ikke jeres svigt. Nogle sorger kommer ind i vores liv som storme, der ligger uden for enhver menneskelig kontrol. I har elsket ham med en renhed, som han mærkede i hvert smil, i hver rejse, i hver dag. I er frie. I er ikke anklagede; I er elskede. Intet menneske kunne have forhindret det, der skete. I har gjort alt, hvad kærligheden dikterede. I er ikke ansvarlige for de storme, der rejser sig uden for vores kontrol. I har elsket ham, og den kærlighed er hans evige arv.
Når den blinde mand råber til Jesus, forsøger mængden at få ham til at tie stille. De siger: 'Vær stille!' Men han råber blot endnu højere: 'Davids søn, forbarm dig over mig!' Det er en bøn, der kommer fra dybet. Det er en bøn for jer, når natten er sværest, og når savnet efter Benjamin føles som en knude i brystet. I må råbe. I må insistere. Gud er ikke bange for jeres sorg, jeres vrede eller jeres spørgsmål. Han er den, der stopper op. Jesus 'stod stille' i evangeliet. Han lod alt andet vente for at give opmærksomhed til det enkelte menneske, der råbte. Han står stille for jer nu. Han ser jer, Thao, Alan og Ryan, midt i jeres smerte.
Benjamin er nu hos Ham, der er 'den, som er, og som var, og som kommer'. Han er ikke længere begrænset af de mure, som denne verden rejser. Han er som det træ, der er plantet ved rindende vand, som salmisten beskriver i dag. Han bærer frugt, selvom vi ikke kan se det med vores fysiske øjne. Den 'Well of Love', der er boret i hans navn i Vietnam, er ikke bare et brøndhul i jorden. Det er et tegn på, at hans liv stadig bærer frugt. Det er et tegn på, at kærligheden ikke ender ved en grav, men at den bliver ved med at give liv til dem, der tørster. Det er Bens arv: at hans godhed flyder videre, ligesom det friske vand, der nu giver liv til en hel landsby.
Ryan, min dreng, jeg ved, at du savner din bror. Jeg ved, at du tænker på jeres fælles drømme, på de aftener I delte, og på den måde I forstod hinanden uden ord. Husk, at båndet mellem jer ikke er klippet over. Det er forankret i Guds evighed. Benjamin hepper på dig fra den anden side. Han ser dig, han kender din sorg, og han ønsker, at du skal leve dit liv med det samme mod og den samme nysgerrighed, som han havde. Du skal ikke være stærk for to. Du skal bare være dig selv, vide at du er elsket af Gud og af din bror, der nu ser dig med en kærlighed, der er større end nogensinde før. Han er den storebror, der altid vil gå ved din side, selv når du ikke kan se ham.
Jesus spørger den blinde mand: 'Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?' Det er et spørgsmål, han stiller jer hver eneste dag. Det er ikke et spørgsmål, der kræver et stort teologisk svar. Det kan være så simpelt som: 'Herre, giv mig styrke til i dag.' 'Herre, hjælp mig med at trække vejret.' 'Herre, lad mig mærke, at Ben er hos dig.' Og svaret kommer i den stilhed, hvor Guds fred sænker sig – en fred, der overgår al forstand. Benjamin er hos Gud, og han er rask, han er stærk, og han er fyldt med den glæde, som ingen sygdom nogensinde kan tage fra ham. Han er den dreng, der smilede, når han talte om 'Con Chim Airlines', og nu flyver han i Guds evige lys.
Når I går ud af døren i dag, så tag ikke bare sorgen med jer. Tag en handling med jer. Gør noget i Bens navn. Det behøver ikke være stort. Det kan være at smile til en fremmed, at lytte til en, der har brug for at blive hørt, eller blot at sende en stille tanke opad, når I ser et fly på himlen. Lad hans godhed flyde gennem jeres hænder. I er aldrig alene, for Guds kærlighed er stærkere end døden. Benjamin er hos Gud, og en dag skal I mødes igen, hvor der ikke længere er nogen adskillelse, kun lys. Hold fast i det håb, der aldrig skuffer. Han er jeres søn, jeres bror, jeres engel. Og han er hos Herren, hvor hver tåre bliver tørret af. Amen.
For the intentions entrusted to Ben on our prayer wall:
Opfordret af Frelseren og formet af den guddommelige lære, tør vi nu sige:
Vor Fader, du som er i himlen. Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen så på jorden. Giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. Amen.
Må Herren velsigne jer og bevare jer i sit lys. I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.
✝ Den almægtige Gud velsigne jer: Faderen og Sønnen og Helligånden. Amen.