I Faderens og Sønnen og Helligåndens navn. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.
Herre, du som hører råbet fra enhver, der lider, forbarm dig over os. Kristus, du som bringer din frelse til alle folk, forbarm dig over os. Herre, du som aldrig trækker dine nådegaver tilbage, forbarm dig over os.
»Herre, hjælp mig!«
Sådan råber den kana'anæiske kvinde i dagens evangelium. Hun er en fremmed, men hendes hjerte er fyldt af en mors uendelige kærlighed til sit lidende barn. Og selv da svaret lader vente på sig, giver hun ikke op. Hun ser på Jesus med en tillid, der er stærkere end alt andet. Jesus ser hendes hjerte og siger: »Kvinde, din tro er stor!«
I den første læsning hos profeten Esajas hører vi Guds eget løfte: Hans hus skal kaldes et bedehus for alle folk. Og Paulus minder os om, at Guds nådegaver og kaldelse står fast … de kan aldrig trækkes tilbage.
En mor eller far, der står over for sit barns lidelse, bærer på en smerte, der ikke kan beskrives. Og til tider kan der i mørket snige sig en stille, tung tanke ind: Måske overså jeg noget? Måske kunne jeg have gjort mere? Især når sorgen rammer dybt, kan et ubegrundet skyldkompleks veje som en sten på hjertet.
Men hør Jesu ord, da han blev spurgt om lidelse: »Hverken han eller hans forældre har syndet.« Sygdom er aldrig en straf fra Gud, og det er aldrig forældrenes eller de pårørendes skyld. I overså intet. I gjorde alt med kærlighed. Gud anklager jer aldrig … han svøber jer i sin barmhjertighed. Løft den tunge sten fra jeres hjerte i dag, og lad jer trøste i hans favn.
I dag er der gået nøjagtig ni uger, siden Benjamin blev kaldt hjem til Gud.
Når vi tænker på Ben i dag, ser vi et blik, der altid vendte sig mod himlen med glæde og undren. Tænk på Benjamins fascionation af flyvemaskiner og fugle … hvordan hans ansigt lyste op i det sødeste fnis og smil, når han talte om sine store drømme om sit eget flyselskab, »Con Chim Airlines«. Hans sind var fuldt af gåpåmod og ren nysgerrighed efter at nå de højeste luftlag.
Ligesom kvinden i evangeliet så op til Jesus med urokkeligt håb, lærte Benjamin Vo os at løfte blikket mod himlen.
Ben er ikke faldet ud af Guds hænder. Han er hævet op over al jordisk smerte. Han hviler nu trygt i Guds evige rige sammen med den hellige Carlo Acutis, omfavnet af Jomfru Marias kærlighed og i Kristi strålende lys.
Kære Alan og Thao, kære Ryan … savnet af Ben er et tungt kors. Men husk, at Guds nådegaver er uigenkaldelige. Den kærlighed, I har givet Ben, går aldrig tabt. Hold tæt sammen, og lad Benjamins milde og drømmende ånd give jer styrke til at gå fremad hver dag – især for Ryans skyld.
Til hele familien, og til alle, der lytter med langvejs fra – til ethvert barn, der lider, og enhver familie, der bærer en tung byrde: Må Herrens grænseløse barmhjertighed og fred fylde jeres hjerter i dag. Amen.
For the intentions entrusted to Ben on our prayer wall:
Opfordret af Frelseren og formet af den guddommelige lære, tør vi nu sige:
Vor Fader, du som er i himlen. Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen så på jorden. Giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. Amen.
Må den almægtige Gud, Faderen og Sønnen og Helligånden, velsigne os, bevare os fra alt ondt og føre os til det evige liv. Amen.
✝ Den almægtige Gud velsigne jer: Faderen og Sønnen og Helligånden. Amen.