Tirsdag i den sekstende uge i det almindelige kirkeår

Kære brødre og søstre i Kristus,

Dagens evangelium præsenterer os for en bemærkelsesværdig scene. Jesus taler til folkemængden, da hans mor og brødre dukker op udenfor og ønsker at tale med ham. Og hans svar er måske overraskende: ”Hvem er min mor? Og hvem er mine brødre?” Så strækker han hånden ud mod sine disciple og siger: ”Her er min mor og mine brødre. For den, der gør min himmelske Faders vilje, er min broder og søster og mor.”

Dette er ikke en afvisning af hans jordiske familie. Slet ikke. Det er en udvidelse af begrebet familie. Jesus viser os, at den sande forbindelse, det dybeste slægtskab, ikke kun er baseret på blod, men på en fælles ånd, en fælles vilje til at gøre Guds vilje. Det er et kald til os alle om at se ud over det, der umiddelbart er synligt, og forstå, at vi er kaldet ind i en åndelig familie, der er større og mere vidtrækkende end vi kan forestille os.

Og hvad er denne vilje? Dagens første læsning fra profeten Mika giver os et smukt svar. Den taler om en Gud, der "fjerner skyld og tilgiver synd for resten af sin ejendom; som ikke holder fast i sin vrede for evigt, men hellere fryder sig over barmhjertighed." Det er en Gud, der igen vil "have medfølelse med os, træde vores skyld under fode" og "kaste alle vores synder i havets dyb." Guds vilje er barmhjertighed, tilgivelse, og en dyb, trofast kærlighed, der strækker sig fra generation til generation.

At gøre Faderens vilje er at leve i denne ånd af barmhjertighed og kærlighed. Det er at være åben for Guds nåde, at give og modtage tilgivelse, og at stræbe efter at se Kristus i vores næste – især i de mest sårbare.

Vi mindes i dag Benjamin, fem uger efter hans bortgang. Benjamin Vo var en dreng, der forstod, hvad det betød at være en del af en familie, både den jordiske og den åndelige. Hans familie fortæller om hans dybe respekt for sine forældre, hans evige smil og hans ubesværede glæde. Han var et barn, hvis hjerte var fyldt med en stille venlighed, der rakte ud til dem omkring ham. Denne venlighed, denne respekt, denne glæde – er det ikke netop glimt af Guds vilje, der manifesteres i et ungt liv?

Kære Alan og Thao, kære Ryan, og alle jer, der elskede Benjamin. I føler måske, at en del af jeres familie er revet bort. Men Jesus minder os om, at der er en dybere forbindelse, et åndeligt slægtskab, der ikke kan brydes af døden. Benjamins venlige ånd, hans respekt og hans glæde er nu fuldendt i Guds evige familie. Han er nu en del af den himmelske skare, der gør Faderens vilje i evighed. Han er jeres bror, jeres søster, jeres mor i Kristus, og han er jeres forbeder.

Må I finde trøst i at vide, at Benjamin er tættere på Gud end nogensinde før, og at han fortsat er en del af jeres familie i den mest sande og evige forstand. Må I føle jer holdt af Gud, og må I finde styrke til at fortsætte, især for Ryan, der fortsat bærer sin brors ånd med sig. Måtte I alle, der lytter med, uanset hvor I er, vide, at I er set, og at Guds kærlighed omfavner jer. Lad os vende os til Jesus, vores Herre, og finde håb i ham, der samler os alle i den ene store familie af Guds børn. Amen.