Mindedag for den hellige Klara, jomfru

Hvem er den største i Himmeriget?

Disciplene stillede Jesus det spørgsmål, fordi de tænkte på magt, positionskamp og voksnes præstationer. Men Jesus gjorde noget helt uventet. Han kaldte et barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem og sagde: »Den, der ydmyger sig som dette barn, er den største i Himmeriget.«

Hvorfor lige et barn? … Fordi et barn møder verden med et åbent hjerte, med undren, tillid og ren, uspoleret glæde.

I den første læsning modtager profeten Ezekiel en bogrulle fyldt med klager, suk og ve. Det var tungt at bære på. Men da han spiste den efter Guds bud, var den sød som honning i hans mund. Selv midt i den dybeste sorg og smerte lægger Gud et løfte af sødme og trøst i vores hjerter, som intet mørke kan slukke.

I dag er der gået nøjagtig otte uger, siden Benjamin Vo blev kaldt hjem til Gud.

Når vi tænker på Ben i dag, ser vi netop det smukke, barnlige hjerte, som Jesus peger på i evangeliet. Tænk på Benjamins sprudlende opfinderglæde og hans magiske fantasi – som når han med sit milde fnis og sit strålende smil fortalte om sine drømme om flyvemaskiner og sit eget lille flyselskab. I den rene, enkle glæde over flyene, der lettede mod skyerne, boede en dyb, ydmyg og utrolig smuk sjæl.

Jesus lover os i dag: »Deres engle i Himlen ser altid min himmelske Faders ansigt.«

Benjamin Vo er ikke blevet væk. Han var en af de små, som Faderen aldrig vil lade gå fortabt. I dag hviler Ben trygt i Himmeriget, hvor han ser Gud ansigt til ansigt – omfavnet af Kristus og holdt tæt i vor Frue Marias moderlige favn.

Kære Alan og Thao, kære Ryan … sorgen over Benjamin er et tungt kors at bære. Men husk, at Faderens kærlighed til Ben og til jer aldrig svigter. Hold godt sammen, og gå fremad med håb – særligt for Ryans skyld, som bærer sin brors lyse og glade ånd videre i sit hjerte.

Til hele familien og til alle, der lytter med fra det fjerne – særligt syge børn og familier, der bærer tunge kors: Må Guds søde løfter give jer styrke, trøst og fred i dag. Amen.