I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Fred være med jer, og må Guds nåde hvile over alle, der søger trøst i dag.
Herre, du som blev født af Maria for at være hos os, kyrie eleison. Kristus, du som er vor fred og vor frelser, christe eleison. Herre, du som kalder os til at hvile i din kærlighed, kyrie eleison.
Vi kender alle den følelse, når vi ser en lille spire bryde gennem den tørre jord. Det er et mirakel, der sker i det skjulte, før vi overhovedet opdager det. I dag fejrer vi Marias fødsel. Det er en dag, der minder os om begyndelsen på noget, der skulle forandre selve verdens gang. Men tænk på det billede, profeten Mika giver os i dag: 'Du, Betlehem-Efrata, du er for lille til at være blandt Judas slægter, men fra dig skal der udgå en, som skal være hersker i Israel.' Det er en påmindelse om, at Gud altid begynder det store i det små, det ubetydelige, det, som verden måske overser.
Benjamin Vo var også en, der bar på en storhed, som ikke altid var synlig for alle, men som var tydelig for dem, der elskede ham. Han var en dreng af en helt særlig støbning. I tænker måske på hans skarpe intellekt, hans evne til at forstå komplekse systemer, eller hvordan han med en naturlig nysgerrighed udforskede verden. Men i dag, hvor vi fejrer Marias fødsel – hende, der blev valgt til at bære verdens håb – vil jeg tale om det, der var Benjamins sande styrke: hans evne til at se andre. Han havde et hjerte, der var som en åben dør. Når han talte om sit drømmeprojekt, 'Con Chim Airlines', var det ikke bare en leg med ord eller teknik; det var et udtryk for hans ønske om at forbinde, om at løfte sig over jorden og se verden fra et højere perspektiv.
Jeg ved, at de sidste to måneder har været en tid, hvor stilheden i jeres hjem har været højlydt. Thao, Alan, og du, kære Ryan, I har båret på en sorg, der føles som en vinter, der aldrig ender. Men hør i dag, hvad evangeliet siger: 'Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus, for han skal frelse sit folk fra deres synder.' Dette navn, Emmanuel – 'Gud med os' – er ikke bare et ord. Det er et løfte. Det betyder, at Gud ikke bare er i himlen; han er lige her, i jeres stue, i jeres tårer, i de minder, I deler ved middagsbordet.
Lad os være helt ærlige. Sorgen er ikke en lineær vej. Der er dage, hvor man føler, at man kan trække vejret, og dage, hvor luften forsvinder. Mange forældre bærer på en skjult byrde, en hvisken af skyld: 'Kunne jeg have gjort mere? Overså jeg et tegn?' Jeg vil sige dette til jer, så tydeligt som jeg kan: Hverken Benjamin eller I har syndet. Sygdom er aldrig en straf. Det er aldrig et tegn på, at I har svigtet. I var der. I elskede ham med en kærlighed, der var så ren, som den sparegris, han tilbød sin onkel William. Han brød den ikke, han tømte den ikke, han gav den ikke væk; han tilbød den. Det var hans hjerte, der talte. Det er det samme hjerte, Gud ser hos jer i dag.
Benjamin var som den spire i Betlehem. Han var lille i verden, men han var stor i kærlighed. Han lærte os, at man ikke behøver at være voksen for at forstå, hvad det vil sige at give sig selv. Han var en dreng, der forstod, at 'at prøve er alt, hvad der betyder noget'. Det er en lektie, vi alle må tage til os. Når I føler jer modløse, når I føler, at I ikke kan mere, så husk, at det at rejse sig op og tage endnu en dag – det er at prøve. Det er at elske. Det er at leve for ham, der nu venter på jer ved festbordet.
Jeg tænker på det billede af Benjamin ved flyvinduet, med det rolige blik ud mod skyerne. Han var altid på vej mod noget større. Nu er han nået frem. Han er hos Maria, hans himmelske moder, og hos sin frelser. Han er fri for alt det, der begrænsede ham her på jorden. Han er rask, han er stærk, og han ser på jer med et smil, der aldrig falmer. Han er ikke væk; han er blot gået forud for at gøre plads.
Ryan, din bror elskede dig højt. Du er den, der bærer hans smil videre. Du er den, der skal fortsætte med at udforske verden, som han gjorde. Når du kigger op på himlen og ser et fly, så husk, at din bror er med dig i hvert åndedrag. Han er stolt af dig. Han er din største heppekor fra den anden side.
Vi skal ikke lade sorgen definere os. Vi skal lade kærligheden gøre det. Gør i dag én lille ting i Benjamins navn. Måske er det at smile til en fremmed, måske er det at give en lille hjælpende hånd til en, der trænger. Det behøver ikke være stort. Det er offeret, der tæller. Det er jeres kærlighed, der strømmer gennem den brønd i Vietnam, som er indviet i hans navn. Det er vand, der giver liv. Det er Benjamins legacy – en kilde, der aldrig tørrer ud.
Så gå ud i dag med dette håb: I er ikke alene. Gud er med jer. Han er Emmanuel. Han bærer jer, når I ikke selv kan gå. Han tørrer jeres tårer, og han minder jer om, at intet, slet intet, kan skille jer fra hans kærlighed. Benjamin er hos Gud, og en dag skal I mødes igen. Indtil da, så lev i lyset. Lev i håbet. Og husk altid, at I er elsket, præcis som I er.
For the intentions entrusted to Ben on our prayer wall:
Opfordret af Frelseren og formet af den guddommelige lære, tør vi nu sige:
Vor Fader, du som er i himlen. Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen så på jorden. Giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. Amen.
Må Herren velsigne jer, bevare jer fra alt ondt og føre jer til det evige liv. Amen.
✝ Den almægtige Gud velsigne jer: Faderen og Sønnen og Helligånden. Amen.