Onsdag i den 19. uge i det almindelige kirkeår — Dagens Ord

Indledning

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.

Syndsbekendelse

Herre, forbarme dig over os. Kristus, forbarme dig over os. Herre, forbarme dig over os.

♪ “Kyrie (Version B: Liturgical)” — A song for Ben

Guds ord

Første læsning · Ezekiel 9:1-7; 10:18-22

Herren råbte med høj røst, så jeg hørte det: »Kom herhen, I som skal straffe byen, hver med sit ødelæggelsesvåben i hånden!« Og se, seks mænd kom fra den øvre port, som vender mod nord, hver med sit knusevåben i hånden. Midt iblandt dem var der en mand klædt i linned med et skrivesæt ved hoften. De trådte ind og stillede sig ved kobberalteret. Da løftede Israels Guds herlighed sig fra keruben, som den var over, og bevægede sig til templets tærskel. Han kaldte på manden, der var klædt i linned og havde skrivesættet ved hoften, og Herren sagde til ham: »Gå midt igennem byen, midt igennem Jerusalem, og sæt et mærke på panden af de mænd, som sukker og jømmer sig over alle de afskyelige ting, der foregår i den.« Til de andre hørte jeg ham sige: »Gå igennem byen efter ham og slå ned! Vis ingen medlidenhed og skån ingen! Gamle og unge, piger, børn og kvinder – slå dem ihjel! Men rør ingen, som har mærket på sig. Begynd ved mit helligdomssted!« Og de begyndte med de mænd, de ældste, som stod foran templet. Han sagde til dem: »Urensgør templet og fyld forgårdene med de dræbte. Gå så ud!« Og de gik ud og slog ned i byen. Så forlod Herrens herlighed templets tærskel og tog plads over keruberne. Keruberne løftede deres vinger og hævede sig fra jorden for mine øjne, da de gik ud, og hjulene fulgte med dem. De standsede ved indgangen til den østlige port til Herrens hus, og Israels Guds herlighed var over dem.

Evangelium · Matthew 18:15-20

Jesus sagde til sine disciple: »Hvis din bror forsynder sig mod dig, så gå til ham og stil ham til ansvar i enerum. Hører han på dig, har du vundet din bror. Hører han ikke på dig, så tag én eller to med dig, for at enhver sag kan afgøres efter to eller tre vidners udsagn. Hører han heller ikke på dem, så sig det til menigheden; og vil han ikke engang høre på menigheden, skal han være for dig som en hedning og en tolder. Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen. Sandelig siger jeg jer også: Hvis to af jer her på jorden bliver enige om at bede om noget som helst, skal de få det af min fader, som er i himlene. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.«

Herrens herlighed er ophøjet over himlen.

Prædiken

»Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.«

Sikke et stærkt og trøstende løfte, Jesus giver os i dagens evangelium. Måske tænker vi ofte på store kirker rummende hundreder af mennesker. Men Herren taler her om det helt nære … om to eller tre. Et lille fællesskab. En familie samlet om aftenen.

I den første læsning hos profeten Ezekiel ser vi, hvordan Gud lader sine egne mærke med et tegn på panden – et tegn på hans beskyttelse og hans uendelige ejerskab. Gud glemmer ikke sine børn. Hans herlighed og hans nærvær viger aldrig fra dem, der hører ham til.

I dag er der gået nøjagtig otte uger, siden Benjamin Vo blev kaldt hjem til Gud.

Når vi mindes Benjamin i dag, tænker vi på den særlige varme, der opstod i det helt nære fællesskab. Tænk på, hvor meget Ben elskede at sidde helt tæt og lytte opmærksomt, når hans far fortalte historier … Hvordan hans øjne lyste af nysgerrighed, og hvordan de enkle stunder skabte et uopløseligt bånd af kærlighed mellem dem. I de stille øjeblikke – når to eller tre var samlet i kærlighed – var Kristi fred allerede midt iblandt dem.

Det tegn på kærlighed og godhed, som Gud har sat i vores hjerter gennem Benjamin, kan intet mørke slette.

Benjamin Vo er ikke blevet væk i intetheden. Han hviler nu trygt i Faderens evige lys, tæt omfavnet af Jesus og holdt under vor Frue Marias moderlige kappe. Når I beder sammen, er Kristus midt iblandt jer, og Ben er tættere på jer end nogensinde i Guds kærlighed.

Kære Alan og Thao, kære Ryan … det dybe savn af Ben er en tung byrde. Men husk Jesu ord i dag. I står aldrig alene. Hold godt fast i hinanden og i bønnen, særligt for Ryans skyld, som bærer sin brors milde og smukke ånd videre i sit hjerte.

Til hele familien og til alle, der lytter med fra det fjerne – særligt syge børn og familier, der bærer tunge kors: Hvor end to eller tre af jer er samlet i dag, så ved, at Herren står midt iblandt jer med sin styrke og sin fred. Amen.

Meditation

♪ “Min Dybe Fred (Version A)” — A song for Ben

Forbønner

For the intentions entrusted to Ben on our prayer wall:

“Ben, bed venligst for, at tante Maria Tran Ngoc Lan må hvile i fred.”