Mindedag for den hellige Dominikus, præst — Dagens Ord

Indledning

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.

Syndsbekendelse

Herre, du er vort tilflugtssted i trængselstider: Forbarm dig over os. Kristus, du svigter ikke dem, der søger dig: Forbarm dig over os. Herre, du giver os tro som et sennepsfrø: Forbarm dig over os.

♪ “Kyrie (Version A: Thánh Ca)” — A song for Ben

Guds ord

Første læsning · Hab 1,12—2,4

Herre, min hellige Gud, er du ikke fra evighed? Du dør ikke! Herre, du har sat ham til at holde dom, du, min Klippe, har bestemt ham til straf! Dine øjne er for rene til at se på ondt, du kan ikke holde ud at se på ulykke. Hvorfor ser du da stiltiende på de troløse, hvorfor tav du, da den ugudelige opslugte den, der var mere retfærdig end han selv? Du har gjort menneskene som havets fisk, som kryb, der mangler en hersker. Han trækker dem alle op med sin krog, han slæber dem bort i sit net og samler dem i sin garn; derfor glæder han sig og jubler. Derfor bringer han offer til sit net og tænder røgelse for sit garn, for takket være dem er hans del fed og hans mad rigelig. Skal han da blive ved med at drage sit sværd og dræbe folkeslag uden barmhjertighed? Jeg vil stille mig på min vagtpost og stille mig på skansen; jeg vil spejde for at se, hvad han vil sige til mig, og hvilket svar han vil give på min klage. Da svarede Herren mig: Skriv synet ned, rids det tydeligt på tavlerne, så det let kan læses. For synet venter på sin tid, det iler mod sin opfyldelse, og det slår ikke fejl. Hvis det tøver, så vent på det, for det kommer sikkert, det udebliver ikke. Den hovmodige har ingen retsindighed; men den retfærdige skal leve ved sin tro.

Veksel-salme · Sal 9,8-9.10-11.12-13

R. Du svigter ikke dem, der søger dig, Herre. Herren troner til evig tid, han har rejst sin trone til dom. Han dømmer verden med retfærdighed, han dømmer folkene med retsindighed. R. Du svigter ikke dem, der søger dig, Herre. Herren er et tilflugtssted for den undertrykte, et tilflugtssted i trængselstider. De, der kender dit navn, stoler på dig, for du svigter ikke dem, der søger dig, Herre. R. Du svigter ikke dem, der søger dig, Herre. Syng for Herren, der troner på Zion, forkynd hans gerninger blandt folkene! For han, der hævner blodskuld, har husket dem; han har ikke glemt de hjælpeløses råb. R. Du svigter ikke dem, der søger dig, Herre.

Evangelium · Matt 17,14-20

Da de kom ned til skaren, kom en mand hen til Jesus, faldt på knæ for ham og sagde: »Herre, forbarm dig over min søn, for han er månesyg og lider slemt; ofte falder han i ilden og ofte i vandet. Jeg bragte ham til dine disciple, men de kunne ikke helbrede ham.« Jesus svarede: »O, du vantro og fordærvede slægt, hvor længe skal jeg være hos jer? Hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen til mig med ham!« Og Jesus truede dæmonen, og den foer ud af ham, og drengen var helbredt fra den time. Da trådte disciplene hen til Jesus i enrum og spurgte: »Hvorfor kunne vi ikke drive den ud?« Han sagde til dem: »Fordi I har så lidt tro. Sandelig siger jeg jer: Har I tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: Flyt dig herfra og derhen! og det vil flytte sig. Intet vil være umuligt for jer.«

Du svigter ikke dem, der søger dig, Herre.

Prædiken

»Hvorfor kunne vi ikke…?«

Det er disciplenes desperate spørgsmål til Jesus i dagens evangelium, da de stod magtesløse over for drengens lidelse. Og det er et spørgsmål, der ofte ekkoer stille i hjertet hos forældre og pårørende, der har mistet en, de elsker uendelig højt.

Når et ungt menneske tages fra os, kan tankerne i nattens mørke søge efter svar: *Manglede vi noget? Kunne vi have gjort mere?*

Men hør godt efter evangeliets budskab. Sygdom og smerte er aldrig en straf fra Gud, og det er aldrig forældrenes eller familiens skyld. Gud sender ikke lidelser. I manglede intet. I elskede med hvert eneste hjerteslag … Læg den tungeste sten af skyldfølelse fra jer. Gud anklager jer ikke. I er frie til blot at sørge i hans trøstende favn.

Profeten Habakkuk minder os i dag om at stille os på vagtposten og spejde i tillid: »Hvis synet tøver, så vent på det, for det kommer sikkert.«

Nøjagtig otte uger er i dag gået, siden Benjamin Vo blev kaldt hjem til Gud.

Når vi mindes Benjamin i dag, ser vi en dreng med en helt fantastisk fightervilje og beslutsomhed. Ben troede fuldt og fast på, at det at prøve og give sit bedste var det eneste, der virkelig talte. Tænk på hans store engagement på badmintonbanen – hvordan han gav alt, hvad han havde i sig, indtil han stolt kom på holdet. Den dybe glæde, han stolt delte med hele sin familie, sprang ud af et ungt hjerte, der aldrig blegnede over for en udfordring.

Denne rene, frimodige tro er det, Kristus kalder os til. Selv når vor tro føles så lille som et sennepsfrø, kan den bære os igennem bjerge af sorg.

Benjamin kæmper ikke længere på banen. Han har nået sit mål i Himlen, hvor han hviler trygt hos Gud Fader, holdt tæt af Jesus og omfavnet af Jomfru Marias moderlige omsorg.

Kære Alan og Thao, kære Ryan … sorgen over Ben er et tungt bjerg. Men hold fast i håbet og i hinanden. Gå fremad dag for dag, især for Ryans skyld, som bærer sin brors smukke og modige ånd videre i sit hjerte.

Til hele familien, og til alle, der lytter med langvejs fra – særligt syge børn og enhver familie, der bærer et tungt kors: Lad ikke modløsheden sejre. Herren svigter ikke dem, der søger ham. Amen.

Meditation

♪ “Min Dybe Fred (Version B)” — A song for Ben

Forbønner

For the intentions entrusted to Ben on our prayer wall:

“Hej Ben – sidder i flyet og tænker på dig. Livet er så kort. Jeg kan stadig ikke tro, at du ikke længere er her hos os. Tak fordi du var min søn på denne jord i 15 år. Jeg håber at blive genforenet med dig for evigt i Himlen en dag. I mellemtiden må du meget gerne 'våge over' dine forældre, som du lovede mig i mine drømme. Jeg elsker dig så højt, Ben.” — Dad