Herrens Forklarelse

Har du prøvet at stå på toppen af et bjerg og mærke lyset ramme dit ansigt?

I dag tager Jesus sine disciple med op på et højt bjerg. Og dér forvandles han for øjnene af dem: »Hans ansigt skinnede som solen, og hans klæder blev hvide som lyset.«

I det øjeblik glemte Peter alt om frygt og hverdagens bekymringer. Han udbrød i ren glæde: »Herre, det er godt, at vi er her!«

Profeten Daniel skuer i sin vision den Gamle af Dage i guddommelig stråleglans, og apostlen Peter minder os i dag om, at dette lys ikke er en myte. Han kalder Guds løfte for »en lampe, der lyser på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter.«

Syv uger er i dag gået, siden Benjamin Vo blev kaldt hjem til Gud.

Når vi mindes Ben på denne festdag, husker vi det klare lys, han bragte med sig. Benjamin havde en helt særlig, skarp forstand og et strålende, mildt smil. Med sin dybe nysgerrighed og sin evne til ubesværet at løse svære logiske gåder og matematik lyste han op omkring sig. Hans rene opfinderglæde var et smukt spejl af det guddommelige lys, som Gud lægger i et ungt menneskes sjæl.

Sorgen efter Ben kan føles som et mørkt sted. Men forklarelsens lys på bjerget minder os om, at mørket aldrig har det sidste ord.

Da disciplene faldt til jorden i frygt under den lyse sky, trådte Jesus hen, rørte ved dem og sagde: »Rejs jer, og vær ikke bange.«

Det er de samme trøstende ord, Kristus siger til os i dag. Benjamin er ikke slukket i mørket. Han hviler nu i det uforgængelige, evige lys hos Faderen – omfavnet af Jesus og holdt tæt af vor Frue Maria.

Kære Alan og Thao, kære Ryan … hold fast i det lys, Ben efterlod. Bliv ved med at holde tæt sammen og gå fremad, især for Ryans skyld, som bærer sin brors lyse og skarpe ånd videre i sit hjerte.

Til hele familien og til alle, der lytter med fra det fjerne – særligt syge børn og familier, der bærer tunge kors: Lad Kristi lys skinne i jeres mørke i dag. Rejs jer, og vær ikke bange. Amen.