Mindedag for den hellige Ignatius af Loyola, præst

Menneskene i Nazaret så på Jesus og spurgte i forundring: »Hvorfra har han denne visdom og disse undergerninger? Er han ikke tømrerens søn?«

De så det ydre. De så det velkendte. Og derfor så de ikke den guddommelige kærlighed og kraft, der boede i ham.

Hvor kommer det fra, det dybe lys, som nogle mennesker bærer på i deres indre?

Når vi mindes Benjamin Vo her seks uger efter, at han gik i forvejen til Guds rige, må vi stille et lignende spørgsmål. Hvorfra fik den unge dreng sit ekstraordinære hjerte?

Ben havde en helt særlig livsindstilling. Han mente urokkeligt, at det vigtigste her i livet var blot at gøre forsøget – at give alt, hvad man overhovedet har i sig. Hvad enten det var på badmintonbanen, hvor han kæmpede med hele sin sjæl, eller når der skulle prøves nye ting i hverdagen, veg han aldrig tilbage. Han var ikke bange for at prøve, og han gav altid sit yderste.

Og hvilken gavmildhed bibragte den indstilling ikke! Benjamin bar på et hjerte så mildt og uselvisk, at han i en ung alder var villig til at give hele sin sparegris væk for at hjælpe en af sine kære, der led.

Hvorfra kommer sådan en godhed hos en dreng på 15 år?

Den kommer fra Gud. Det var et glimt af Kristi egen kærlighed, sået i Benjamins milde sjæl.

I dag fejrer kirken den hellige Ignatius af Loyola, som lærte os at gøre alt til Guds større ære. Benjamin udlevede netop dét – ikke med store ord, men med en ægte og helhjertet indsats i alt, hvad han foretog sig.

Kære Alan og Thao, kære Ryan … sorgen over Benjamin er dyb og ubeskrivelig. Seks uger føles både som et kort øjeblik og en lang evighed. Men Benjamins indædte kærlighed og hans milde ånd er ikke gået tabt. De lever videre i jer. Bliv ved med at holde sammen og gå fremad, særligt for Ryans skyld, som bærer sin brors mod og hjertevarme med sig.

Til jer alle i familien, og til enhver, der lytter med fra det fjerne – særligt syge børn og familier, der bærer et tungt kors: Salmen minder os om i dag: »Herre, svar mig i din store godhed!« Gud glemmer jer ikke. Ben hviler nu trygt hos Jesus, svøbt i vor Frue Marias moderlige omfavnelse, mens hans smil lyser over jer fra himlen. Amen.