Torsdag i den sekstende uge i almindelig tid

Kære brødre og søstre i Kristus,

Dagens evangelium giver os et fascinerende indblik i Jesu undervisningsmetode. Disciplene spørger ham: ”Hvorfor taler du til mængden i lignelser?” Og Jesu svar er dybtgående: ”Fordi kundskaben om Himmerigets mysterier er givet jer, men den er ikke givet dem.” Han fortsætter med at sige, at de, der har, vil få mere, mens de, der ikke har, vil miste selv det, de har. Det handler om hjerternes åbenhed, om evnen til at se og høre med mere end blot øjnene og ørerne.

Dette står i stærk kontrast til dagens første læsning fra Jeremias. Profeten fremsætter en hjerteskærende klage over Israels folk, der har forladt Gud, ”kilden med levende vand,” og i stedet har gravet sig ”brudte cisterner, der ikke holder vand.” De har vendt sig bort fra den sande kilde til liv og søgt tilfredsstillelse i det, der er tomt og utilfredsstillende. De har lukket deres hjerter og øjne for Guds sandhed.

Ser vi ikke her to måder at leve på? Den ene er åben for Guds mysterier, villig til at se og høre med hjertet, og modtage den rigdom af åndelig kundskab, som Jesus tilbyder. Den anden er lukket, søger efter det, der er tomt, og undlader at genkende den sande kilde til liv. Som Jesus siger: ”Salige er jeres øjne, fordi de ser, og jeres ører, fordi de hører.” Det er en velsignelse at være åben for Guds ord, at lade det trænge ind og forvandle os.

I dag, fem uger efter hans bortgang, mindes vi Benjamin Vo. Ben var en dreng, hvis sind var usædvanligt skarpt og analytisk. Hans familie fortæller om hans glæde ved at diskutere komplekse forretnings- og spilidéer med en sofistikation, der var langt ud over hans alder. Denne intellektuelle nysgerrighed, denne evne til at se mønstre og forstå dybe sammenhænge, er et glimt af den åbenhed, som Jesus taler om i evangeliet. Benjamin var en, der så og forstod, en der ikke bare kiggede, men virkelig tog ind. Han havde en dybde, der rakte ud over det overfladiske.

Kære Alan og Thao, kære Ryan, og alle jer, der elskede Benjamin. I bærer en stor sorg, og det kan føles, som om verden er blevet mørkere. Men i dagens læsninger minder Gud os om, at han er kilden til levende vand, og at den sande kundskab, den sande visdom, findes i ham. Benjamin var åben for at forstå verden, og nu er han åben for at forstå Gud på den dybeste måde, i evighedens lys. Hans liv, selvom det var kort, var et vidnesbyrd om den menneskelige ånds evne til at søge og finde, til at se og høre. Hans nysgerrighed og hans skarpe sind er nu fuldendt i Guds uendelige visdom.

Må I finde trøst i at vide, at Benjamin nu hviler i Kristi lys, hvor alle mysterier åbenbares, og hvor der er en utømmelig kilde af liv. Må I føle jer holdt af Gud, og må I finde styrke til at fortsætte, især for Ryan, der fortsat bærer sin brors ånd med sig. Måtte I alle, der lytter med, uanset hvor I er, vide, at I er set, og at Guds kærlighed omfavner jer og giver jer håb, selv når I føler jer som brudte cisterner. Lad os vende os til Jesus, den sande kilde til liv, og lade hans ord åbne vores hjerter og øjne. Amen.