Fest for Maria Magdalene

Kære brødre og søstre i Kristus,

Dagens evangelium er en af de mest rørende og kraftfulde beretninger i Skriften. Vi møder Maria Magdalene tidligt om morgenen, mens det endnu er mørkt, ved graven. Hun er overvældet af sorg, for hun tror, at Herren er blevet taget bort. Hendes kærlighed til Jesus er så dyb, at hun ikke kan finde hvile, før hun ved, hvor han er. Hun søger ham, græder, og selv når englene spørger hende, svarer hun: ”De har taget min Herre, og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham.”

Er det ikke et billede på, hvordan vi ofte føler os, når vi har mistet en, vi elsker? Vi søger, vi græder, vi leder efter svar, selv når mørket omgiver os. Vi kan se, men ikke genkende, som Maria, der tror, Jesus er gartneren.

Men så sker det mirakuløse. Jesus kalder hende ved navn: ”Maria!” Og i det øjeblik genkender hun ham. Al hendes sorg forvandles til glæde, og hun griber fat i ham. Hendes søgen, hendes tørst – som vi hørte i Salme 63: ”Min sjæl tørster efter dig, O Gud, du er min Gud, jeg søger dig” – bliver mødt. Hun finder ham, hun elsker, som bruden i Første Læsning fra Højsangen også søger og finder den, hendes hjerte elsker.

Denne fortælling er ikke kun Marias historie; det er vores historie. Det er historien om Guds trofasthed, selv i vores dybeste sorg. Jesus lader sig finde af dem, der søger ham med et oprigtigt hjerte. Han kalder os ved navn, og han forvandler vores tårer til glæde.

I dag, fem uger efter hans bortgang, mindes vi Benjamin Vo. Ben var en dreng, hvis hjerte var fyldt med en stille venlighed, der rakte ud til dem omkring ham. Han var en, der forstod at give og elske. Hans familie fortæller om hans dybe empati for andre, hvordan han som kun 12-årig græd ved sin fars fødselsdag af frygt for at miste ham. Denne dybe følsomhed, denne evne til at elske og føle med andre, var et spejl af Guds egen kærlighed. Benjamins liv, selvom det var kort, var et vidnesbyrd om den kærlighed, der søger og finder, den kærlighed, der forbinder os.

Kære Alan og Thao, kære Ryan, og alle jer, der elskede Benjamin. I har oplevet mørket og sorgen, ligesom Maria Magdalene. I har søgt, og I søger stadig. Men ligesom Jesus kaldte Maria ved navn, kalder han også jer. Han ser jeres tårer, og han er med jer i jeres sorg. Benjamins liv var en gave, og hans kærlige ånd lever videre i den kærlighed, I delte. Han er nu i Kristi lys, og han hviler i den fred, som overgår al forstand.

Må I finde trøst i at vide, at Benjamin er tættere på Gud end nogensinde før, og at han fortsat er en del af jeres familie i den mest sande og evige forstand. Må I føle jer holdt af Gud, og må I finde styrke til at fortsætte, især for Ryan, der fortsat bærer sin brors ånd med sig. Måtte I alle, der lytter med, uanset hvor I er, vide, at I er set, og at Guds kærlighed omfavner jer. Lad os vende os til Jesus, vores Herre, og finde håb i ham, der forvandler sorg til glæde og mørke til lys. Amen.