Lørdag i Femtende Uge i det Almindelige Kirkeår

Kære brødre og søstre i Kristus,

Dagens første læsning fra profeten Mika maler et dystert billede af dem, der planlægger ondskab og voldeligt tager, hvad der ikke er deres. Det er en skarp advarsel om konsekvenserne af at handle uretfærdigt, at glemme de svage og kun tænke på egen vinding. Det er en påmindelse om, at Gud ser og holder regnskab, og at der er en pris at betale for at ignorere retfærdigheden.

I skarp kontrast hertil står evangeliet. Her møder vi Jesus, der trækker sig tilbage fra farisæernes dødbringende planer. Men selv i sin tilbagetrækning er han ikke passiv. Han helbreder dem, der følger ham, og opfylder profeten Esajas’ ord: ”En knækket rørstok vil han ikke knække, en glimrende væge vil han ikke slukke, før han fører retfærdigheden til sejr.”

Hvilket billede, ikke sandt? En knækket rørstok, en glimrende væge. Hvor ofte føler vi os ikke som en knækket rørstok, der er ved at give efter, eller en glimrende væge, hvor håbet er ved at brænde ud? Men Jesus, vores Herre, vil ikke knække det, der allerede er så skrøbeligt. Han vil ikke slukke den sidste glød af håb. Han kommer ikke med fordømmelse, men med helbredelse, med mildhed, med en dyb og sand retfærdighed, der løfter op og genopretter, i stedet for at knuse.

I dag, fem uger efter hans bortgang, tænker vi på Benjamin. Benjamin Vo, en dreng hvis intellekt og nysgerrighed var bemærkelsesværdig. Hans familie fortæller om hans fascination af luftfart og kommercielle jetfly, især Boeing 737. En interesse han delte med sin far, hvor 'airport spotting' blev et kært ritual. Denne nysgerrighed, denne glæde ved at udforske og forstå, er et vidnesbyrd om en sjæl, der elskede at gribe livet og dets mysterier. Benjamin var aldrig en knækket rørstok, men et lys, der strålede stærkt, fuld af liv og undren.

Kære Alan og Thao, kære Ryan, og alle jer, der elskede Benjamin. I bærer en sorg, der kan føles som en knækket rørstok, en glimrende væge. Det er en smerte, der truer med at knuse. Men husk, Jesus vil ikke knække jer. Han vil ikke slukke jeres håb. Han ser jeres tårer, og han holder jer. Benjamins liv, selvom det var kort, var ikke forgæves. Han var en gave, et vidnesbyrd om Guds skønhed og den menneskelige ånds vidunder. Hans nysgerrighed og glæde er nu fuldendt i Guds evige lys.

Vi beder for Benjamin, at han må hvile i Kristi lys, og vi beder for jer, hans familie og venner, og for alle, der lider under tab, at I må finde trøst i Guds løfter. Måtte I føle jer holdt af Gud, og må I finde styrke til at fortsætte, især for Ryan, der fortsat bærer sin brors ånd med sig. Måtte I alle, der lytter med, uanset hvor I er, vide, at I er set, og at Guds kærlighed omfavner jer. Lad os vende os til Jesus, ham der ikke knækker den knækkede rørstok, men bringer retfærdighed og håb til sejr. Amen.